​Skovgrise

Mange tak bestillingerne. Vi har nu lukket for bestillingerne i denne omgang. Der kan bestilles kød igen til foråret 2018.

I samarbejde med ​Slagter Kruse​ i Tved producerer vi i sommerhalvåret de særlige Vosnæs Skovgrise.

Grisene lever deres liv udendørs på 1 hektar med juletræer fra de er ca. 30 kg. indtil slagtetidspunktet. Fordi grisene lever udendørs i hovedparten af deres liv er kødet særligt velsmagende. Grisene udlever deres naturlige adfærd, og får sanserne stimuleret dagligt, fordi der er plads, og mulighed for at røre sig, og for at rode i jorden. Grisene har adgang til et overdækket hus med halm, vand, samt et stort vandhul med mudder, hvor de kan køle sig af i sommervarmen. Når grisene er ude, kan de besøges ved indhegningen ved Vosnæsvej 2.

Om produktet:

Grisene sælges for 55 kr./kg. En hel gris vejer typisk ca. 75-80 kg.

Der er mulighed for at købe 1/2 gris eller 1 hel gris. Grisen er finparteret, og leveres pakket i en kasse, så den er let at transportere.

De skal selv hente grisen hos Slagter Kruse - Afhentningen sker på faste dage, umiddelbart efter slagtning.

 

Slagtningen forventes at finde sted: Ultimo oktober 2017.

Røgvarer

De har også mulighed for at tilkøbe røgvarer. Røgvarer-pakken laves af dele af grisen og indeholder: Bacon, medister, rullepølse, røget skinke og leverpostej.

Af 1/2 gris fås ca.: 1 side bacon, 3 kg. medister, 1 rullepølse, 1 skinke og 3 store frostne leverposteje. Prisen er 200 kr.

Af 1 gris fås ca.: 2 sider bacon, 6 kg. medister, 2 rullepølser, 2 skinker og 6 store frostne leverposteje. Prisen er 400 kr.

Overskydende fars pakkes i en pose.

NB: Køber De røgvarer, så skal disse hentes særskilt.

Slagter Kruse

Tved Bygade 36

8420 Knebel

Betaling og depositum

Betaling foregår direkte til Slagter Kruse ved afhentning af kødet.

​​​

I forbindelse med bestilling bedes De indbetale 500 kr. i depositum. Bestillingen anses ikke for gennemført, førend indbetalingen er modtaget, og De har modtaget en mail med bekræftelse af betalingen.

Beløbet bedes indbetalt til denne konto: 3408 3639153584.

NB: Husk at påføre navn på indbetalingen.

​​

​Firmainformation

Vosnæs Gods

CVR:17502816

adresseinformation

Vosnæsvej 9, Løgten​

8541 Skødstrup

kontaktinformation

Telefon: 86 99 11 29

Mobil: 21 42 11 29

E-mail:knuth@vosnaes.dk