Julemarkedet foregår indendørs i Ridehuset, beliggende ved Vosnæsvej 9, 8541 Skødstrup.
Hovedindgangen er den store rulleport, og alternativ indgang kan ske gennem døren i gavlen, hvor toiletvognen er opstillet.
Indgangen via rulleporten skal deles med besøgende, som er ældre/gangbesværede.
Ridehuset - (stalden & ridehallen) - Salgsboder
Hovedindgangen til Ridehuset foregår via en rulleport. Ridehuset består af en uopvarmet stald og hal.
I stalden findes der 12 bokse á 12 m2. I boksene vil der være en række boder.
Staldens gange brede, og der er derfor også plads til kørestole, rollatorer og andre personlige hjælpemidler.
Der er fast betongulv i stalden og i boksene..
I midten af Ridehuset findes en opvarmet rytterstue med tilhørende toilet, som vil være forbeholdt ældre og gangbesværede.
Der er rampe op til rytterstuen og udsigt ud i hallen, når platformen indenfor i hallen ikke bruges til scene.
Hallen har sandunderlag. Hovedparten af salgsboderne findes i hallen, og står på fast gulv..
Madboderne, spiseområdet, krea-området til børn - hvor de kan dekorere julehjerter - og scenen findes også i hallen.
Juletræssalg (udendørs)
Salg af juletræer foregår lige udenfor Ridehuset, på den østlige side - tæt ved parkeringen.
Der sælges Nordmannsgran i 3 forskellige størrelser. Det er desværre ikke muligt selv at skove sit træ.
Ved køb af et træ, får man selvfølgelig nettet træet, så det er let at transportere på trailer.
Ridebanen - Legeområde for børn (udendørs)
Fra hallen er der udgang til ridebanen mod vest, og udgang til juletræssalget mod øst.
På ridebanen vil der være udendørs legeområde for børn, hvor børnene kan hoppe i opstillede halmballer.
Parken øst og nord for Ridehuset (udendørs)
I anledning af julemarkedet vil dele af parken rundt om godsets hovedbygning være åben. Der vil foregå udendørs aktiviteter for børn dagen igennem.
NB: Færdsel i parken skal altid ske i følge med en voksen.
Parkering
Parkering foregår øst for Ridehuset - primært på pladsen i forbindelse med, og overfor Ridehuset.
Parkering med trailer foregår kun på afmærkede områder.
Ydermere er der parkering på avlsgården længere nede mod øst af Vosnæsvej.
Endelig er der reserveret plads til handicapparkering langs med bygningen overfor ridehallen.
Der vil være parkeringsvagter til at assistere ved parkering til Julemarkedet.
Julemarkedet har en maksimal parkeringskapacitet for gæster i bil på 155 pladser.
Toiletforhold
Der vil være opstillet toiletvogn udenfor Ridehuset, ved gavlen mod nord.
Indenfor i Ridehuset findes 1 toilet i Rytterstuen som vil være forbeholdt ældre, gangbesværede og børn.
Der er ligeledes 1 kundetoilet i Julebutikken Vosnæsgård, som dog ikke er handicapvenligt.
Betaling & internetforbindelse:
Al betaling på Julemarkedet foregår som udgangspunkt via MobilePay - der modtages kontanter i begrænset omfang.
Desværre er der dårlig mobildækning til julemarkedet, så gæsterne bedes anvende mobilt internet (5G), som er opstillet i hallen
Det mobile internet kan tilgås via følgende QR-kode - og der vil også :

Vi glæder os til at se jer i weekenden d. 7-8. december 2024 fra kl. 10-17!