Historie​

Vosnæs kan dateres tilbage til middelalderen. Her omtales den som en landsbyhovedgård, ved de to bondebyer Vosnæs og Indrup.

Den først kendte ejer, Oluf Jepsen, nævnes i 1486.

​

Derefter var gården i den adelige familie Strangesens eje i mere end 100 år. Den sidste Strangesen, Karen Strangesdatter, var en gæv dame, som havde et spændende liv, der blandt andet bød på en retssag ang. nogle falske gældsbreve mod Christoffer Rosenkrantz. Denne retssag endte med, at C. Rosenkrantz tabte, og måtte ende sine dage på Koldinghus, efter at det blev afsløret, at falsknerierne ikke stoppede ved Karen Strangesdatter, men at han også havde forfalsket Kongens segl. C. Rosenkrantz blev dømt til døden af Herredsretten i København den 17. marts 1610.

​

Efter denne episode solgte Karen Strangesdatter gården i 1620 til søstrene jomfru Lisbeth Friis og Fru Anne Friis (Døtre af Albert Friis, Haraldskær).

​

Mange skiftende ejere: 1651 - 1869:

Laxmand Gyldenstierne 

​

1653 - 1668: Ebbe Gyldenstierne

​

1668 - 1719: Familien Rosenkrantz på Rosenholm Slot som gjorde Vosnæs til adelig sædegård med betydeligt fæstegods omkring hovedgården.

​

1719 - 1808: Familien Gersdorff. Joachim Gersdorff opførte ny trefløjet borgegård i bindingsværk, samt inddrog en del af landbrugsjorden rundt om hovedgården, og anlagde haven i niveauer med terrasser.

​

1808 - 1811: Konsortium med bl.a. Jørgen Mørch Secher fra Skaføgaard, der afhændede 500 tdr. htk, af det efterhånden 775 tdr. htk. store gods. Havde oprindeligt planer om at udstykke gården, men der opstod uenigheder, og konsortiet solgte den i stedet med stor fortjeneste.

​

1811 - 1835: Ditmar Friedrich von Ladiges: var en dygtig landmand som bl.a. merglede jorderne. Hans familie kom oprindeligt fra Altona, og tjente en kæmpeformue på sukkerraffinaderi i København. Ladiges familien blev i 1824 optaget i den danske adelstand.

​

1835 - 1857: Kontreadmiral Johan Wilhelm Cornelius Krieger, som opførte en grundmuret hovedbygning, i stedet for den gamle af bindingsværk. Han solgte store dele af bøndergodset fra, ligeså gjorde hans enke Anne Sophie Krieger, da hun ejede gården fra 1857-60.

​

1860 - 1869: Jægermester J. V. Saxtorph. Lagde en gård i Segalt og en i Eskerod til Hovedgården. Desuden solgte han resten af bøndergodset.

Familien Knuth: 1869 -

Greve Adam Carl Vilhelm Knuth (1821 - 1897), Liliendal, købte Vosnæs i 1869. Ejendommens stand bar præg af mange skiftende ejere, der havde profiteret mere eller mindre på stedet.
​

I 1878 kom sønnen greve Gebhardt F. H. Knuth (1857 - 1927) til stedet, og overtog det i 1889. Vosnæs er som den står i dag, er for en stor dels vedkommende greve Gebhardts værk. Han startede med at flytte avlsgården væk fra hovedbygningen, og byggede nye stalde og lader, til produktionen. Ligeledes blev der bygget medarbejder boliger, smedje og hestestald. Således fik han gjort det til et meget moderne landbrug, hvor der som noget nyt blev tænkt meget på de ansattes forhold. I 1898 blev greve Gebhardt gift med Agnes A. C. Dinesen (1871 - 1924) fra Katholm Gods, og året før, i 1897, påbegyndtes opførelsen af en ny moderne hovedbygning tegnet af arkitekten August Klein. Denne er stort set identisk med den nuværende for så vidt angår det ydrer, bortset fra, at østfløjen fra ca. 1917, og frem til 1945 var en 2 etages bygning i lighed med midtersektionen. Gebhardt og Agnes fik ingen børn, så derfor gik Vosnæs i arv til hans brors barnebarn - den yngste søn fra Liliendal
​

I 1927 arvede greve Torben C. Knuth (1912 - 1966) Vosnæs, men overtog først i 1940. Torben Knuth foretog en række moderniseringer på gården og forbedrede medarbejdernes forhold betragteligt. Han meget aktiv i det lokale samfundsliv, og sad således i menighedsrådet for Skødstrup Kirke i en lang periode. Han var også aktiv i modstandsbevægelsen under krigen - hvilket i perioder var særdeles vanskeligt og farligt, idet tyskerne besatte godset, og brugte det som militærskole i krigens sidste år. Desuden var han repræsenteret i en del bestyrelser bl.a. Dansk Skovforening. Stod også i spidsen for en omfattende modernisering og genopbygning af ejendommen i årene efter krigen. Ejendommen havde taget stor skade af tyskernes hårdhændede brug, og derfor måtte husets indre dele gennemgå en omfattende renovering.
​

Greve Torben Knuth fik desværre kun 26 år på stedet, og døde i foråret 1966.
​

Efter Torben Knuths død arvede hans søn, greve Adam Knuth (f. 1951) godset. Men da han endnu ikke var myndig på dette tidspunkt varetog hans moder grevinde Vibeke Knuth (1912-1999) godsets drift indtil sønnen overtog i 1978.​

​

Den 1. januar 2020 har familien foretaget generationsskifte, således at Adam Knuths søn greve Kristian nu ejer og driver godset.